De fem år under den tyske besættelse var minimaltider som udfordrede kreativiteten. Det gjaldt om at finde udveje og andre måder. Det var tider med Ricks og erstatningskaffe, maksimalpriser, rationeringsmærker, bukser syet af melsække, cykler på trædæk og alt muligt andet, som folk fandt på for at få en hverdag til at fungere bare nogenlunde. Viggo Møballe oplevede det hele fra første parket. Han var i købmandslære i Tønder:
Erstatningskaffe uden kaffe
Viggo Møballe fortæller om at tjene penge på erstatningskaffe, som ikke var det samme som tilsætningsskaffe. Det er Richs, der driks, var et slogan dengang. Et andet var det er Danmarks der dur, men det er Richs, vi bruger.
Maksimalpriser
Besættelsestiden var fem år med mangel på stort set alt og dermed gefundenes fressen for enhver, der kunne skaffe det, andre manglede. Sortbørshandel er naturligt forbundet med mangelsituationer, så for at undgå amokpriser indførte regeringen begrebet maksimalpriser. Viggo Møballe var i købmandslære i Tønder under besættelsen. Her fortæller han, hvordan dagligvarehandlen foregik.
Kunsten at fyre med sten
Viggo Møballe fortæller en hverdagshistorie fra Tønder under besættelsen. Man siger, at nød lærer nogen kvinde at spinde. I dette tilfælde var det kulde, der lærte en cykelsmed at fyre med sten.
